Søndag den 3. juni, afgang fra roklubben kl. 10
Sidste år nåede vi aldrig at komme på værtshus (som vi plejer). I år skal vi gerne afsted.
Vi ror ned til Lyngby Hovedgade, går i land og spiser frokost på Café Big Mama, der ligger nær ved landgangsstedet, og ror hjem igen.
Turen ned går gennem slusen ved Frederiksdal, Mølleåkanalen, Bagsværd Sø rundt (hvis ikke der er konkurrence), Lyngby Sø, Lyngby Hovedgade. Turen hjem er måske den lige vej, og så bliver hele turen på 22 km. Det er op til den enkelte båd, at beslutte en anden vej hjem, og dermed en anden længde på turen.
Tilmelding senest Onsdag den 30. maj kl. 20. Der er brug for tilmelding fordi vi skal have bådene til at ”gå op” under hensyn til den begrænsede brug af 4 inriggere, og så vi kan bestille bord og forhåbentlig sidde samlet. Tilmelding pr. mail til vagn.rydahl@birkeroed-roklub.dk . Hvad man vil have til frokost, såvel som regningen for det, er den enkeltes egen sag.
Vi bestiller bord til kl. 13, så roningen om ønsket kan foregå i et fredeligt tempo. Vi regner med, at de der tager ”normalturen” er hjemme senest kl. 16.