Outrigger reglement

  1. De efterfølgende paragraffer indeholder de regler, som, udover de almindelige regler indeholdt i “REGLEMENT FOR BIRKERØD ROKLUB”, er gældende for roning i sculler, gig og øvrige outriggere.
  2. Det er først tilladt at ro sculler/outrigger, når man er frigivet til sculler – med mindre man er ledsaget af en af klubbens scullerinstruktører.
  3. Scullerinstruktørerne udpeger hvilke både den enkelte roer må benytte. Tilladelse til at ro sculler/outrigger af træ gives af rochefen eller scullerinstruktøren. Indtil da må kun både af plast/glasfiber benyttes.
  4. Sculler/outriggerroning er kun tilladt, når vandets temperatur målt 1 meter under overfladen er 10 grader (Celcius) eller derover.
  5. Når der er skumtoppe på vandet er sculler-/outriggerroning ikke tilladt.
  6. Gig må benyttes, når man er almindeligt frigivet og man er godkendt af rochef/scullerinstruktør og mindst et besætningsmedlem herudover er frigivet til sculler

    Revideret 28. maj 1998