Velkomst

2018 Sæsonen kort fortalt

Klubben har haft et ganske udmærket år. Der er kommet flere medlemmer til; økonomien hænger godt sammen; der er blevet roet mange kilometer, både forlæns og baglæns; der er blevet passet godt på klubhuset, udearealerne og materiellet; de selskabelige arrangementer har været festlige og informationsvirksomheden oplysende og underholdende. Der har selvfølgelig også været lidt at ærgre sig over – men det kommer jeg tilbage til senere.

Bestyrelsen

På generalforsamlingen sidste år trådte Kim Frøkjær ud af bestyrelsen. Vibeke Weigelt, som forinden var tiltrådt som kajakchef, blev valgt ind i bestyrelsen. De øvrige af os var ikke på valg.

Medlemsskaren

Ved årsskiftet havde klubben 158 aktive medlemmer og fire passive medlemmer. Det er en stigning på otte aktive i forhold til sidste årsskifte – hvor vi jo også kunne notere en stigning i medlemstallet. Det er meget glædeligt og også usædvanligt i vore dage, hvor sportsklubber landet over mister medlemmer.
Der har været en fremgang på ni kajakroere, mens antallet af fuldgyldige baglænsroere er uændret. Det betyder, at knap to tredjedele af medlemmerne ror inrigger og Coastal (og en smule outrigger) og lidt over en tredjedel kajak. Og nogle ror begge dele.

Økonomien

Som nævnt havde vi fremgang på antal medlemmer, og da vi havde budgetteret lidt forsigtigt på dette punkt, fik klubben større indtægter fra medlemskontingent, faktisk 44.000 kr. mere end budgetteret.  I alt blev klubbens indtægter cirka 47.000- kr højere end forudset i budgettet. De samlede udgifter kom til at svare til det budgetterede. Her skal dog noteres, at der endnu ikke er afholdt udgifter til den budgetterede udgift til et nyt nøglesystem, men omvendt er der indkøbt to nye kajakker. Kursusvirksomhed og ejendomsdrift blev noget dyrere end forudberegnet. Kassereren vil senere i aften forklare disse og andre afvigelser.

Det korte af det lange er, at vi kom ud af 2018 med et overskud efter investeringer, afskrivning og hensættelser på 34.000,- kr.

Aktiviteter på vandet

I og med at vi har fået flere medlemmer, er det ikke overraskende, at der også kunne bogføres flere kilometer end i 2017, i alt 39.000 i sæsonen. Der har også været god gang i vinterroningen; der er pr g.d. registreret lidt over 6000 km tilbagelagt i koldt og ofte kedeligt vejr. Og det er langt mere end forrige vinter, næsten dobbelt så meget faktisk.

Med hensyn til uddannelse af de nye baglænsroere blev sæsonen skudt i gang med et møde for klubbens instruktører, hvor bl.a. mentor-holdene blev sat og kaninerne fordelt to og to på de tre mentor-hold.  Roskoleweekenden blev afviklet på bedste vis, og derefter tog mentorerne over og fik alle seks kaniner trænet i roningens kunst – og frigivet. Vi havde nok på fornemmelsen, at mentorordningen igen i 2018 var en succes, men hvad mente de nye medlemmer selv om det?  En spørgeskemaundersøgelse viste rigtig stor tilfredshed med modtagelsen af de nye medlemmer, med roskolen og med mentorordningen. Lidt mere forbeholdne var svarene på spørgsmålet om den efterfølgende integration i klubben. Her er noget vi vil arbejde videre med, bl.a. med inddragelse af det forslag til generalforsamlingsbeslutning, som tages op under dagsordenspunkt 6.

Foruden kaninerne har vi fået tilgang af seks erfarne roere.

Seniorroningen forløb også i 2018 på bedste vis – højt aktivitetsniveau, godt lederskab ved Vagn og Jens Erik og masser af hyggeligt samvær. Et særligt indslag var et førstehjælpskursus.

Der blev i sæsonen gennemført fem langture. To måtte desværre aflyses på grund af for megen blæst. Den traditionsrige tur til Københavns havn gav deltagerne gode muligheder for at opleve såvel det gamle som det nye København. Big Mama i Lyngby fik igen i 2018 besøg af en flok roere fra Birkerød, og der var igen en tur for onsdagsholdet til Nivå. De sidste to ture gik til nye steder – Præstø, hvor man kom fjorden rundt, og Frederiksværk ud gennem Roskilde Fjord og et åretag ind i Isefjorden. Mange tak til Vagn for at stå for det store arbejde med at organisere langture.

Vagn har også været stærkt involveret i arbejdet i Ronetværk Nordsjælland, hvor en række spørgsmål af fælles interesse bliver drøftet og gode kontakter etableret hhv. udbygget, bl.a. til gavn for planlægning af ture på fremmed farvand. Den største enkeltsag i netværket var spørgsmålet om ansvarsforsikring – det kommer jeg ind på lidt senere.

På sidste års generalforsamling var der en del fokus på vores nyanskaffelse – Coastalbåden Eta, og kritik af, at den i 2017 ikke var blevet brugt så meget. Det har ændret sig i 2018. Når man ranglister bådene, bortset fra kajakkerne, efter antal tilbagelagte kilometer, kommer Eta ind på en fjerdeplads – kun overgået af Sigma, Alfa og Psi.  Der er uddannet fire nye Coastalstyrmænd i årets løb, således at der er i alt 16 af dem. 32 medlemmer har været på vandet med Eta i 2018-sæsonen. Vi får lejlighed til at tale mere om Eta senere, da der jo er fremlagt forslag til generalforsamlingsbeslutning.

På kajaksiden kan vi glæde os over endnu en fin sæson.  Der blev optaget 12 kaniner på forårets kajakskole. 11 af dem gennemførte og blev frigivet, og derudover kom der yderligere 10 nye kajakroere til i sommerens løb.  Kajakroningen er også blevet konsolideret og fremtidssikret bl.a. ved uddannelse af en ny instruktør. Der har været en fin indendørs aktivitet med velforberedte og velgennemførte møder dels mellem instruktørerne, dels med alle kajakroere. På sidstnævnte møde fremkom der gode ideer til, hvordan kajakroningen kan udvikles yderligere.

Nye regelsæt

Også i 2018 har vi været tilbageholdende med at udforme nye regler, idet vi jo de seneste år har været det hele igennem og ført reglementer osv. ajour.  Den største ændring i 2018 var, at vi bragte os på linje med andre lokale roklubber og indførte A- og B-styrmandsret, hvor B er det fineste, nemlig de styrmænd som har ret til at føre både igennem slusen ved Frederiksdal. Og apropos slusen, fandt vi det også klogest at forbyde at tage firerne gennem. Dette af hensyn til materiellets – og roernes – ve og vel.

Vi fik lukket et hul i klubbens regelsæt ved at udforme retningslinjer for uddannelse af korttursstyrmænd, med både en teoretisk og en praktisk prøve. Disse retningslinjer var resultatet af en proces med inddragelse af instruktørerne.

I kajakverdenen er det fastsat nye regler for opbevaring af private kajakker i klubbens kajakstativer, så vi kan holde god orden i tingene.

Ansvarsforsikring for styrmænd

Som nævnt har Vagn og hans venner i Ronetværk Nordsjælland været travlt beskæftiget med et forsikringsspørgsmål – den manglende ansvarsforsikring for styrmænd i tilfælde af, at de forvolder tingsskade i forbindelse med roningen. Også på klubbasis har vi arbejdet med sagen og søgt løsninger, og orienteret om det lidt komplekse problem i et nyhedsbrev i januar.

Indtil nu har man rundt omkring i roklubberne haft den opfattelse, at vi ville være dækket gennem vores almindelige private husstandsforsikring. Men disse forsikringer indeholder typisk en klausul om, at man ikke er dækket for tingsskade, som man måtte forvolde som fører af et fartøj på over 5,5 eller 6,0 meter. Risikoen må betragtes som meget lille, og vi har ikke kendskab til eksempler på sådanne sager. Vi har undersøgt mulighederne for at få en dækning på klubbasis, men det har vist sig urimeligt dyrt. Vi mener derfor, at den bedste – og mest logiske – løsning vil være en kollektiv forsikring gennem Dansk Forening for Rosport – det er jo en problem for alle roklubber.

Klubben har henvendt sig til DFfR flere gange sidste år uden at få noget konkret tilsagn, men kun en venlig tilkendegivelse af, at man er opmærksom på problemet.  Vi har derfor  i år, nu på vegne af Ronetværk Nordsjælland, taget kontakt med ledelsen i DFfR både skriftligt og telefonisk, fortsat uden noget konkret resultat. Men vi arbejder videre inden for Ronetværk Nordsjælland på at finde en god løsning.

Drift og vedligeholdelse af bygning og udeareal

Vi havde de traditionelle arbejdsdage dagen efter hhv standerhejsning og standerstrygning, begge arrangementer velplanlagte og velbesøgte. Den sidste søndag i oktober gav forsmag på vinteren, men det hindrede ikke et meget grundigt stykke arbejde både indendørs og udendørs. Desværre havde Jørgen Kleisdorff et alvorligt uheld under udførelse af sit arbejde med at rense tagrenderne.

I løbet af sæsonen har vi fået løst problemet med oversvømmelse på flisearealet ned mod bådebroen. Den langvarige tørke gjorde selvfølgelig problemet mindre påtrængende, men rettidig omhu er godt, og rydningen af “skuldrene” langs fliserne har allerede vist sit værd, da der endelig kom regn.

Tagprojektet blev endegyldigt gjort færdig. Der var nogle småting, der lige skulle ordnes, hvorefter det sidste punktum kunne sættes.

Der er kommet ny termostatregulering på radiatorerne på første sal, og de elektriske installationer i køkkenet er bragt i forsvarlig stand, således at opvaskemaskine, komfur og køleskabe samt kaffemaskiner nu alle kan fungere uden problemer.

I årets løb undersøgte bestyrelsen grundigt muligheden for at anskaffe et brandalarmsystem. Selve installationen her forekom prismæssigt overkommelig. Til gengæld ville systemet påføre klubben væsentlige fremtidige årlige udgifter, uden at vi kunne få en synlig reduktion af brandforsikringspræmien. Den manglende vilje hos forsikringsselskabet til at reducere præmien må også tages som udtryk for, at en brandovervågning ikke i praksis kunne forventes til at redde vores både og bygning, og løsningen blev derfor fravalgt.

Til gengæld kom en anden gammel sag op til overfladen – overgang til et elektronisk låsesystem. Det nuværende system har den svaghed, at folk sommetider mister deres nøgler, og det sker også, at medlemmer, som har meldt sig ud, ikke får afleveret deres nøgle. I øvrigt kan nøglerne jo også kopieres. Med et elektronisk system får vi bl.a. mulighed for at deaktivere mistede nøgler og for at have nøgler med forskellige “rettigheder”, således at f.eks. folk som lejer lokalet, ikke har adgang til bådhallen.

Og vi er jo gået i gang med at udlevere de nye nøglebrikker.

På udearealet fik vi efter en meget langvarig sagsbehandling i en række afdelinger af kommunens forvaltning lov til at fælde et rødel-træ på den østlige side af huset, da det udgjorde en risiko for vores fine nye tag.  Træet blev herefter fældet.  Samtidig med ansøgningen om lov til at fælde dette træ bad vi og Sejlklubben om tilladelse til også at fælde den rødel, der står på den anden side af klubhuset, inde på Sejlklubbens dæk, men ud for vores tag, da det også udgør en risiko for taget og i det hele taget står i vejen. Denne ansøgning gav anledning til en endnu længere sagsbehandling. Kommunen var indstillet på at imødekomme ansøgningen, men fandt det påkrævet at forelægge sagen for fredningsnævnet i København, med den tilføjelse, at der skal plantes en anden rødel “umiddelbart sydvest for klubhuset” – og ikke en hvilken som helst rødel, men en “Alnus glutinosa tre gange omplantet, 14-16 cm stammeomkreds 1 meter over terræn”.  Vi forsøger nu at få kommunen til at forære os sådan et træ. Det eksisterende træ må først fældes til efteråret. (Så kom ikke og sig, at man i Danmark ikke passer godt på de fredede arealer!).

Indendørs igen: Der pågår stadig forundersøgelser, overvejelser og diskussioner om installation af et hejseanlæg til bådene i bådhallen, hvor pladsforholdene jo er ret så trange.

Vedligeholdelse af materiellet

I august fratrådte Jan Sørensen som materielforvalter efter mange års tro tjeneste. Heldigvis var andre rede til at træde til. I første omgang påtog Klaus Kornerup sig jobbet som midlertidig materielforvalter, og ret hurtigt viste der sig stor interesse blandt flere medlemmer for at træde til på dette område. To medlemmer kom på kursus; en trejde blev også tilmeldt, men kurset var overtegnet. Snart blev der dannet to vedligeholdelses-teams med hver 3-4 medlemmer. Lederen af det ene, Jens Galatius, påtog sig hvervet som materielforvalter. De to teams har udført en grundigt, velordnet og professionelt arbejde for at sikre, at de dejlige gamle inriggere er i smukkeste orden til sæsonen. En stor tak til disse medlemmer.

Forholdene på udearealerne

Som I vil huske, havde vi en meget varm sommer sidste år. Det gav mange glæder, men også ekstra meget sjov og ballade om aftenen og natten på vores udearealer. Mange af os har jo måttet indlede morgenroningen, især om mandagen, med at rydde op efter de unge mennesker, som havde udfoldet sig på området. Der var også kedelige eksempler på hærværk.

Beboerne i Ejerforeningen Vasebo følte sig stærkt generet af uro og støj fra området, især ud på natten.  Vi gik så sammen med Sejlklubben og Vasebo om en henvendelse til Kommunen og Politiet om problemet. Politiet tog i oktober initiativ til et møde med vores klub, Sejlklubben og Vasebo her hos os med besigtigelse af området. De to repræsentanter for politiet var helt indstillet på at hjælpe os. De gjorde  opmærksom på, at der var tale om en ungsdomskultur, som udspillede sig overalt i Nordsjælland. Deres primære tilgang til at løse problemet var gennem SSP-samarbejdet og dialog. Det blev aftalt, at vi i påkommende tilfælde kan kontakte Rudersdals nye områdebetjent, som alt efter omstændighederne kan få en patruljevogn sendt herned. De to repræsentanter for politiet bemærkede i øvrigt, at vores udearealer var usædvanlig velholdte.

Samarbejdet med kommunen

Vi har haft det sædvanlige, gnidningsfrie samarbejde med Kommunen om tilskud og refusioner. Derimod undgik kommunen at spille nogen aktiv rolle i løsning af problemerne med uro på udearealerne trods anmodning herom.

Selskabelige arrangementer

I forbindelse med standerhejsning og standerstrygning havde vi igen i 2018 et par fine arrangementer, både om eftermiddagen og middag om aftenen. I efteråret var fremmødet til sidstnævnte lidt beskedent – set i forhold til antal medlemmer og i forhold til det store arbejde der gøres. For de selskabelige arrangementer står hvad der må være verdens mindste festudvalg, idet formanden Niels Høyer da vist er eneste aktive medlem. Til gengæld har mange trådt til på ad hoc-basis, når der var brug for det.

Sankthansarrangementer har det jo med at drukne i regn, men ikke i 2018. Der måtte vi tværtimod aflyse på grund af tørken og det deraf følgende afbrændingsforbud.

På initiativ af et antal medlemmer blev der holdt en velbesøgt julefrokost. Onsdags- og torsdagsholdene har holdt deres traditionelle sæsonafslutninger, og hen over sæsonen har der været gang i grillen.

Her i januar havde vi fornøjelsen af et foredrag om fuglelivet på og omkring vores rofarvand. Der var mødt hele 50 mennesker op, og vi havde endda måttet tilbagetrække  invitationen til Sejlklubben.

Informationsvirksomhed og datasikkerhed

Klubbens informationsvirksomhed har som hidtil udfoldet sig på hjemmesiden og i de regelmæssige og velskrevne nyhedsbreve. Vi er også lykkedes med at få artikler optaget i den lokale presse og i SeniorNyt.

Til sidst lidt om Persondataforordningen, der trådte i kraft i slutningen af maj. Den sag krævede, at Peder og jeg kom på skolebænken igen for at lære at forstå og ikke mindst implementere disse bestemmelser i klubben. Man kan sige det på den måde, at det var ganske kompliceret at nå frem til den erkendelse, at det såmænd ikke var så kompliceret at iværksætte forordningens bestemmelser i klubben – primært fordi det blev klart, at vores hidtidige omgang med persondata var i orden. Nu er det så blevet formaliseret og nedfældet i en privatlivspolitik, som ligger på hjemmesiden,  og nogle interne lister over hvem der har ansvaret for hvad.