Økonomi og medlemstal
Klubben er i god udvikling for så vidt angår både økonomi og medlemstal. Der er nu 165 medlemmer fordelt på 72 inriggerroere, 27 seniorer, 4 passive, 44 kajakroere og 18 medlemmer der både ror inrigger og kajak. Nye medlemmer er kommet til hen over sommeren, og tre nye kajakmedlemmer med nyligt bestået eksternt IPP2 kursus er 7. august startet på en intensivt frigivelsesforløb.
Vedligeholdelse af inriggerne
Jan Sørensen har med øjeblikkelig virkning valgt at nedlægge sin funktion som bådforvalter.
Bestyrelsen vil gerne udtrykke en stor tak til Jan for den store indsats gennem årene.
Hvad gør vi så nu? Vi forestiller os en lidt større gruppe, der under koordinering af rochefen i
fællesskab løfter denne store og for klubben yderst centrale opgave. Klaus Kornerup har heldigvis givet tilsagn om at indgå i gruppen. Men der er brug for flere gode kræfter. Har du tid og lyst og hænderne bare nogenlunde struet fornuftigt på, er du mere end velkommen. DFfR tilbyder kurser i bådvedligehold, og vi betaler gerne deltagelsen i et sådant. Henvendelse til rochefen på rochef@birkeroed-roklub. dk.
Information om roningen
Husk at der på åbningsiden på rokort.dk er en rubrik, der hedder meddelelser. Her er vigtig
information at hente. F.eks at stenen ved Kaningården nu også udgør en risiko for kajakkerne, og at vi får besøg af en gruppe gæsteroere fra Lyngby Dameroklub den 9, 16 og 23. august kl 17.30.
Den lave vandstand gør bestemt ikke håndteringen af bådene ved start og slut lettere. Så udvis
venligst stor forsigtighed. Og som situationen er lige nu med bådvedligeholdelsen, kan vi ikke
garantere, som det indtil nu har været tilfældet, at større skader udbedres ”natten over”.
Ændring i reglement for opbevaring af private kajakker
Der er rift om pladserne til opbevaring af private kajakker. Derfor har bestyrelsen besluttet, at
stramme kravene. Formuleringen i det nuværende reglement om, at garanti for fastholdelse af sin plads kræver, at der er roet mindst 75 km skærpes til, at der af medlemmet skal være roet mindst 75 kilometer i den pågældende private kajak på klubbens daglige rovand.
Iøvrigt vil kajakpladserne snart blive nummererede, således at hver enkelt kajak vil blive tildelt en bestemt plads.
Mulige vinterarrangementer
Som et første tegn på efterårets komme er blishønsene begyndt at samle sig i større flokke på
søen. Kunne der være et behov for aktiviteter til vinter af mere social karakter? Forslag til
bestyrelsens behandling modtages gerne på kommunikation@birkeroed-roklub.dk.