Vask

Rengøring af inriggere, scullere og coastalbåde efter roning

Følgende retningslinjer skal følges for rengøring af bådene efter roning.
 Båden skal rengøres efter hver tur efter anvisningerne nedenfor.
Det betyder, at båden skal tages op og rengøres, også selv om der står et roteam
parat til at gå ud i båden.
 Til brug for rengøring skal anvendes en spand, en børste, klud og almindeligt
opvaskemiddel.
 Rigeligt med opvaskemiddel blandes grundigt med vand, da det opløser den
fedthinde der er omkring virus og dermed ødelægger virus.
 Med en våd klud aftørres de flader hvor dråber kan have sat sig eller der hvor der er
rørt med hænderne. Det drejer sig således om rælingen, indersiden af båden,
spændholter, side- og midterlangrem, bundbrædder og bunden af båden. Husk også
de årebrædder som årerne lægges på, oven på båden.
 Årehåndtaget er mest udsat for at bære smitte videre. Årehåndtagene skal derfor
ikke bare aftørres, men skures grundigt med børste og sæbe og skylles med rent
vand.
 Efter rengøring af båden skal klud, børste og spand rengøres. Spanden tømmes for
det snavsede vand og fyldes igen med vand og sæbe. Børste og klud rengøres
grundigt. Derefter hænges de til tørre og spanden tømmes igen.
 Endeligt afsprittes hænderne i håndsprit. Se i videoen hvordan du gør det korrekt.
Se DFfR’s video (10 min.) om rengøring af både efter roning.

sidst opdateret: maj 17, 2020 @ 15:03