SPORT – NATUR – KAMMERATSKAB
For at blive medlem af roklubben, er det et generelt krav, at man kan svømme 300 m. Hvis man ønsker at ro kajak, skal man kunne svømme 600 m.
Kontingentet betales for et år ad gangen ved indmelding og derefter hvert år før ”standerhejsning” senest den 1. april. Kontingentsatserne for 2012, er:
| Almindelig voksen | 1500,- kr. |
| Under 18 år | 1100,- kr. (inkl. bidrag til ungdomsaktiviteter) |
| Senior x) | 1350,- kr. |
| Passiv | 500,- kr. |
x) En Senior er en roer, der enten er efterlønsmodtager eller folkepensionist.
Der er forskellige indgange til roklubben:
Hvis man er frigivet fra en anden roklub under Dansk Forening for Rosport
Du henvender dig til rochefen. Der aftales en prøvetur. Afhængigt af forløbet bliver du frigivet med det samme, eller der aftales supplerende instruktion i det omfang der er behov for det, og derefter bliver du frigivet.
Rochefen hedder Poul Bach og kan kontaktes på eller tlf. 30 77 70 98.
Hvis man er over 18 år, og ikke har roet før
For nye roere afholder klubben hvert forår 1 eller 2 roskoler (i inriggere) og 1 eller 2 kajakskoler. En ”skole” er uddannelsesforløb koncentreret omkring en weekend og suppleret af efterfølgende instruktion på nogle hverdagsaftner. Der betales et gebyr på 500,- kr for deltagelse i ro/kajakskolen. Når man har opnået den fornødne færdighed, så man kan ro forsvarligt i forhold til personlig sikkerhed og materiel, bliver man ”frigivet” og kan ro frit uden instruktør indenfor klubbens reglement.
Læs mere under Roskoler.
Hvis du er senior, og ikke har roet før
En senior kan enten starte som beskrevet lige ovenfor, eller komme til stede ved de faste senior-rotider. På seniorholdene er der kapacitet til instruktion og frigivelse, som i øvrigt foregår på samme niveau som ellers.
Læs mere under Senior og ABS
Hvis man er under 18 år, og ikke har roet før
For unge under over ca. 14 år er der en ungdomsafdeling med et særligt forløb. Læs mere under Ungdomsroning