Birkerød Roklubs vinterroningsreglement
1.
De efterfølgende paragraffer indeholder de
regler, som udover de almindelige regler indeholdt i: "REGLEMENT FOR
BIRKERØD ROKLUB", er gældende for roning i perioden fra standerstrygning
til standerhejsning.
2.
Vinterroning er tilladt på klubbens normale rofarvand hvilket vil sige Furesø, Vejlesø,
Farum sø, Lyngby sø, Bagsværd sø samt tilhørende kanaler.
3.
Vinterroning må kun finde sted i tidsrummet
fra en halv time efter solopgang til en halv time før solnedgang.
4.
Al udøvelse af vinterroning skal ske under
hensyntagen til de hermed forbundne risici, vandtemperatur, sigtbarhed,
lufttemperatur, vindhastighed m.v., således at der kun ros, når vejrforholdene
gør dette forsvarligt.
5.
Afstanden til land under roning må under ingen
omstændigheder overstige
6.
Vinterroning kan kun udøves af Birkerød
Roklubs frigivne roere.
7.
Hver båd skal bemandes med en erfaren og
personlig myndig korttursstyrmand, som skal have
virket som sådan i mindst 1 sæson. Denne skal yderligere før vinterroningen
påbegyndes, sætte sig nøje ind i styrmandsmappens pkt. 7. omhandlende sikkerhed
til søs.
8.
Vinterroning er kun tilladt i
inriggermateriel, kajakker og MY.
9.
Man skal være iført flyde/redningsvest ved vinterroning.
11.
Bestyrelsen kan når som helst forbyde
vinterroning ved opslag i klubben. Dette kan gøres individuelt og generelt,
både hvad angår farvand og personer.
12.
Overtrædelse af "REGLEMENT FOR VINTERRONING"
kan medføre fratagelse af ret til fortsat vinterroning, karantæne eller
bortvisning fra klubben.
Revideret 15. januar 2012