Standerhejsning 2015

Standerhejsningen finder sted lørdag den 28. marts.  Standeren hejses kl 15.00, og efterfølgende er der mulighed for  sæsonens første rotur eller for kaffe og kage i klubhuset.

Standerhejsningsdagen afsluttes i vores klubhus med en lækker buffetmiddag, som vi kender den fra vores sædvanlige leverandør. Middagen starter kl 19.00 med en velkomstdrink. Drikkevarer (vin, øl, vand) kan købes til fordelagtige priser. Ledsagere er velkomne. Prisen er fastsat til 180 kroner per person, som ved tilmelding bedes indbetalt til klubbens konto: Nordea reg. nr. 2464, konto nr. 0170 102 745. Husk at skrive navn og standerhejsning. Tilmeldingsfristen er mandag den 23. marts.

Vi har brug for en hjælpende hånd i forbindelse med arrangementet:
1) kaffe og kage arrangementet efter hejsningen af standeren,
2) oppyntning og borddækning
3) oprydning.
I vil efterfølgende blive kontaktet af Niels Høyer med henblik på videre planlægning.

Oprydning og rengøring
Der er oprydnings- og rengøringsdag søndag den 29. marts. Vi starter med morgenmad kl 10.00, og spiser resterne fra middagen til frokost. Vi slutter inden 15.00. Vi håber på et stort fremmøde til hvad der plejer at være en rigtig hyggelig og effektiv dag. Det er i alles interesse, at der er ryddet op og gjort pænt rent fra sæsonens begyndelse.

Vi ser frem til et stort fremmøde og til en hyggelig eftermiddag og aften.

Alle ønskes en god rosæson.