Nyhedsbrev Maj 2014

Nyhedsbrev 3 – 6. Maj 2014 

Sociale arrangementer

Fællesspisningen omkring grillen afholdes på onsdage kl. 20.00 med start onsdag den 21. Maj. Salat og brød købes i klubben for 25 kroner. Deltagerne medbringer selv kød/fisk til grillen efter eget ønske.

Tilmelding er lukket nu, men du kan forsøge at ringe til Jette Vestergaard på 29 82 75 51  

Senere på sommeren arrangerer klubben, i samarbejde med sejlklubben, både Skt. Hans fest (mandag d. 23. Juni) og Sommerfest på broen (lørdag d. 9. August). Reserver gerne allerede nu disse datoer. Mere følger i senere Nyhedsbreve. Bestyrelsen vil her anmode medlemmerne om hjælp til gennemførelsen af disse større arrangementer. Du må gerne kontakte Jette Vestergaard.  

Roskolerne

Roskolen for såvel kajak som inrigger fandt sted i weekenden den 3. og 4. Maj. Der var tilmeldt 7 til kajak og 6 til inrigger. Alle udviste stor entusiasme. Weekenden forløb meget fint uden hverken kæntringer eller andre uheld. Hjertelig velkommen til de nye medlemmer. Der forventes tilgang af endnu flere inrigger-roere de næste måneder. Optag af flere kajakroerne vil kræve, at disse allerede er erfarne roere.

Tag godt imod de nye roere på instruktionsaftenerne mandag og onsdag og efter deres frigivelse. Den første tid efter frigivelsen er den mest kritiske i forhold til fastholdelse.

PHOT0887

Hvad er der blevet af Alfa?

Skaderne på Alfa viste sig at være værre end først antaget. Derfor tager reparationen længere end først anslået. Vi håber at have Alfa tilbage i løbet af Maj måned.

Alfa er stadigvæk på værft